Cleverhouse SC.CD.01 controller
Dette kort fungerer som controller kort og kan styre flere slave kort som f.eks. generelle udgangskort med relæer eller transistorer. Kortet forsynes med 24V DC og har indbygget SoftControl bus til at kommunikere eksternt med computer program. Derudover har kortet også indbygget en RS485 port til ekstern kommunikation.
Udover at kan styre slave kort med en intern bus har kortet følgende funktioner:
- 5 stk. digitale temperatur måle porte
- 9 V forsyning til røgalarmer med indbygget alarm funktion som via bus kan give alarm hvis røgalarm er aktiv
- 2 digitale tællere som kan måle pulser fra eksempelvis el eller vandmåler.
- 4 generelle digitale indgange
Interface til temperatur måling er baseret på en temperatur kreds fra Dallas semiconductor af typen DS18B20 som er en 1 wire temperatur sensor som målere i området -55 til 125°C. Nøjagtigheden er +/-0,5°C i området -10 til 85°C og udenfor dette område +/-2°C.
De to digitale tællere fungere ved at der kobles en pulsgiver ind mellem klemme 3 og 5 eller 10 og 8. Pulsgiveren skal være en open collector eller NO type som vil ”kortslutte” ved hver puls.
De fire digitale indgange fungerer på samme måde. Måles der med en multimeter på indgangene i forhold til GND vil multimeter vise 5V. Når denne kortsluttes til 0V vil kortet se indgangen som værende aktiv.
Kortet er udformet til at passe på en DIN skinne og dermed i en standard UV tavle.
Frontfolien er bestykket med 2 lysdioder som kan informere bruger om tilstanden på kortet. Lysdioden til højre er rød og indikerer en alarm tilstand som kan være applikationsspecifik. Den grønne til venstre betyder at kortet har forsyningsspænding hvis den lyser. Hvis den grønne dioder blinker med 2,5 gange i sekundet betyder det at kortet styres via ekstern bus (SoftControl eller RS485). Blinker den 0,5 gange i sekundet betydet det at kortet kører i lokal mode.
Parameter | Specifikation |
Spændingsområde | 24VDC ± 2V |
MOSFET udgang | Max 1,5A @24VDC |
Temperaturindgange | 5 x digital 1-wire |
Temperaturmåling | ±0,5 °C |
Generelle indgange | 5 x analoge/digitale |
Omgivelsestemperatur | 0 .. 40 °C |
Tæthedsklasse | Afhænger af monteringskasse |
Indbygget sikring | 1 AT på print |
Dimensioner (B x H x D) | 70 x 86 x 49 mm |
Vægt | 200 gram |
RELATEREDE PRODUKTER